Bæredygtighed

I SUSANNE SCHJERNING STUDIO arbejder jeg med upcycling af vintagetekstiler, lokal produktion, bæredygtige tekstiler, miljøvenlige farver og genbrug, hvilket du kan læse om herunder.

Det unikke - kun originaler - ingen kopier.


Direkte salg

Mine puder bliver solgt direkte til dig. Der er intet butiksmellemled. Du kan kun købe puderne hos mig. Jeg har ikke forhandlere på Studio kollektionen.


Vintage tekstiler

Jeg genfinder smukke stoffer og mønstre og jeg leder altid efter et stykke smukt tekstil fra 60-80´erne.

Vintage tekstiler er min udvalgte samling af gamle duge og andre tekstiler, som jeg har købt gennem tiderne på loppemarkeder og fundet i familiens skabe og skuffer.

Alt bliver vasket, klippet i stykker, syet sammen i farvestemninger til forstykker på puder og til sidst bliver de håndtrykt med seriegrafisk ramme.

At jeg bruger vintage tekstiler skåner miljøet, ved at minimere spild. Gamle tekstiler får nyt liv og jeg støtter en række forskellige hjælpe organisationer ved mine indkøb, fx. Spejdernes Genbrug, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og andre...

Da der bliver kun få stykker stof fra hver dug, betyder det samtidig, at du bliver den eneste ejer af din specielle pude.


Belgisk hør

Til denne min første STUDIO kollektion, har jeg fundet forskellige lækre kvaliteter af belgisk hør, som er dyrket, spundet og vævet i Belgien.

Hørplanten trives nemlig supergodt i Nordeuropa, og den kræver meget lidt vand og minimalt eller ingen sprøjtning. Så det er nærmest økologisk i sin definition. Samtidig er hør et 100% naturligt materiale, stærkt og utrolig smukt, det forandrer sig og bliver levende i brug.

Hørindustrien er stor i Belgien og Flanderen, så produktionen kan forblive her i Europa.


Digital print

Jeg har brugt digitalt print på fotostykket af Landskabspuderne. De er trykt i Sverige med vandbaserede Øko-Tex Standard 100 produktklasse 1 certificerede pigmentfarver.

Med den type farver er miljøbelastningen minimal, da der er et lille vandforbrug og lavt energiforbrug i den moderne produktion. Farverne er også godkendt til børnetøj, som har den bedste certificering.


Farve

Jeg trykker med vandbaserede Uniprint farver, som er en serie af miljøvenlige og ugiftige pigmentbindere helt uden opløsningsmidler og PVC blødgørere / phthalater.

Den måde, jeg arbejder med farven på, betyder at der næsten ingen spild er. Jeg bruger alt op, og sender eventuelle rester på genbrugsstationen.


Lokal produktion og håndværk

Alt er håndlavet på mit værksted nord for København.

Studio kollektionen er klippet, syet, trykt og malet i mit værksted i Allerød. Vi har varmefikseret de trykte stofstykker i Gentofte.


Pudefyld

Pudefyldet er produceret i Danmark. Det er fremstillet af duntæt bomuldsbetræk helt uden brug af kemikalier og fyldet er af europæiske andefjer og dun og overholder EU karv med hensyn til dyrevelfærd. Monteringspuderne er Øko-Tex mærket.


Genbrug

Jeg bruger og genbruger stofrester og restruller og giver overskud af materialer videre til andre.

Jeg genbruger også emballage, så selvom du muligvis vil modtage din pakke i en lidt skramlet papkasse, så vil din pude selvfølgelig altid være smukt pakket ind - og vi minimerer spild.


Unique No:

Alt der kommer fra mit værksted er unikt og håndlavet.

Det betyder, at der kun findes en eneste af hver. Puderne kan være i samme farvefamilie eller minde lidt om hinanden, men de er alle unikke og har den lille forskellighed, så du kan se det håndlavede.

Alle puder har et mærke i indersømmen. Der kan du finde og se dit nummer. Mærkerne er stemplet med dette skønne vintagestempel fra 70´erne, som jeg har fundet i Italien.

Og dette er kun begyndelsen, jeg arbejder videre med bæredygtigheden i den næste kollektion...

Se pudekollektionen
Susanne Schjerning
Designer & Maker

Værsgo! Varen er lagt i din indkøbskurv. Vil du fortsæt dine indkøb eller at gå til kassen ?

c