Denne kaffevarmer er 2. sortering. Den har en skjold i den brune farve. Horisontlinjer er et landskabsbillede til dit køkken og en helt unik kaffe- eller thekandevarmer til din slanke kande. Unika.
Horisontlinjer er inspireret af billedet på min evige forelskelse i mødet mellem himmel og landskab. Her har jeg omsat det til eksperimenterende farveflader. Dét, der ikke helt passer sammen. Hvor farven er løbet. Den uens overflade med strukturer.
Størrelse: 33 cm x 27 cm, Indermål 50+ cm i omkreds. Passer til slanke kander.
Materiale forside: Hør med en flot grov struktur.
Foer og fyld: Uldfoeret er i skønne tern og mønstrer, fyld er pladevat.
Vask: Farven er varmefikseret og derefter vasket fri for overskudsfarve. Fyldet kan tages ud og toppen kan vaskes på vrangen.
Alle kaffe&the toppe fra Susanne Schjerning Studio er håndmalet unika. De er håndmalet af mig i mit Studio nord for København. Unique No. er alle er forskellige og der findes kun en af hver. De er individuelt nummererede og du kan altid finde dit ’Unique No’ i indersømmen.
Susanne Schjerning – Designer & Maker