Vores Bæredygtighed
Susanne Schjerning tænker bæredygtigt.
I udvikling af alle projekter tænker vi bæredygtigheden naturligt ind i produktuniverset. Vores bæredygtige værdier er:
- Produkter af høj kvalitet med lang levetid. Det giver den bedste udnyttelse af resurserne brugt til fremstillingen.
- Brug af rene og ægte naturlige materialer, gerne lokalt dyrket som hør. Ikke blandingsprodukter baseret på olie, men ren silke, ren bomuld og rent hør.
- Genbrug af materialer, vintage og Pre-loved. Det mest bæredygtige er at genbruge det der allerede er skabt i verden.
- Resursebesparende produktioner der reducer spild af materiale, vand og farve til et minimum, med renere kemikalier.
- Lokal produktion. Know How skal blive i Europa.
- Gode arbejdsforhold og højt uddannede medarbejder og lighed for kvinder.
Klik og læs om bæredygtighed i de forskellige projekter:
Bæredygtighed og Silketørklæder - HAZEL Cph
Bæredygtighed og sengetøj og voksduge - Notes by Susanne Schjerning
Unika puder håndmalet i tekstilværkstedet
I produktionen af unika puderne har vi fokus på den lille værkstedsproduktion, genbrug, bæredygtige materialer og miljøvenlige farver. I produktionen af unika puderne arbejder Susanne Schjerning med upcycling af vintagetekstiler, lokal produktion, bæredygtige tekstiler af hør og uld og vi bruger kun miljøvenlige farver. Der er tre forskellige linjer af vores unikapuder: Vintage, Brush og Landmarkpuder.
Vintagepuder
De smukke stoffer er, i gennem årerne, fundet på diverse loppemarkeder og i familiens skabe og skuffer. Alt bliver vasket, klippet i stykker, syet sammen i farvestemninger til forstykker på puder og til sidst bliver de håndtrykt med seriegrafisk ramme. Vintage tekstilerne skåner miljøet, ved at minimere spild. Gamle tekstiler får nyt liv og vi støtter en række forskellige hjælpe organisationer ved indkøb hos fx. Spejdernes Genbrug, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp.
Se alle Vintagepuderne her
Brushpuder
De smukke Brush puder er håndmalet af Susanne Schjerning, det er striber malet med forskellige pensler, rakler og en enkelt tandbørste i helt særligt afstemte farver. Det særlige ved Brush puderne er det håndmalede unikt udtryk, variationerne i hvert enkelt penselstrøg og den sanselige måde farven forenes med de flotte kraftige strukturer i hør-stoffet.
Brushpuder og bæredygtighed
Farven er en økologisk tekstil pigmentfarve, alt farve bliver brugt til at male puderne, så der er stort set ingen spild. farven er varmefikseret så puden kan vaskes. Materialet er DeadStock af den lækreste belgisk hør i forskellige kraftige hør-kvaliteter, som alle er dyrket, spundet og vævet i Belgien. Hør-planten trives nemlig supergodt i Nordeuropa, og den kræver meget lidt vand og minimalt eller ingen sprøjtning. Så det er nærmest økologisk i sin definition. Samtidig er hør et 100% naturligt materiale, stærkt og utrolig smukt, det forandrer sig og bliver levende i brug. Inderfyld af høj kvalitet er fremstillet i Danmark med naturfyld fra Europa.
Unika puder er perfekt til dig som ønsker at skabe et stemningsfyldt og personligt hjem, med særlige farver på lækre hørpuder. Det er Susanne Schjernings hyldest til værdien af det håndmalede design, som ikke kan kopieres – det er unika.
Se alle Brushpuder her
.
Landmarkpuder
Landskabs billedet på Landmarkpuden er digitaltprintet på hør. De er trykt i Sverige med vandbaserede Øko-Tex Standard 100 produktklasse 1 certificerede pigmentfarver. Med den type farver er miljøbelastningen minimal, da der er et lille vandforbrug og lavt energiforbrug i den moderne produktion.
Se alle Landmark puderne her
Farve
Alle tryk er med vandbaserede Uniprint farver, som er en serie af miljøvenlige og ugiftige pigmentbindere helt uden opløsningsmidler og PVC blødgørere / phthalater. Der stort set ingen spild af farve alt blive brugt til at male striber. Alt bliver brugt op og eventuelle rester afleveres på genbrugsstationen.
Lokal produktion i tekstilværkstedet
Håndtryk med silketryksramme og håndmalet hør med pensler.
Pudefyld
Pudefyldet i unikapuderne er naturligt fyld af andefjer og dun fra europæiske fugle og overholder EU krav med hensyn til dyrevelfærd. Selve betrækket er fremstillet af duntæt bomuld, helt uden brug af kemikalier. Monteringspuderne er OEKO-Tex mærket og produceret i Danmark.