Bæredygtige silketørklæder
Bæredygtighed
Susanne Schjerning har en holistisk tilgang til bæredygtighed og forholder sig til det i alle led af designprocessen. Helt fra skabelsen af de særlige smukke tidløse design, til valg af silkematerialets anvendelighed så de er nemme at anvende, til hvordan vores leverandører opererer og hvilken miljøpåvirkning produktionen har, både for naturen, mennesker og arbejdsmiljø.
Tidløse ArtWork
Susanne Schjerning skaber unikke og tidløse artwork design, der ikke går af mode. Silkematerialet er højkvalitets-silke twill som har meget lang holdbarhed. Lang levetid er Slow Fashion.
Ressourcebesparende produktion
Mønsteret på silketørklæderne bliver digitalprintet på maskine, hvilket er den mest ressourcebesparende produktion i forhold til traditionel silketryk, da der kun anvendes 10% trykfarve og vandforbrug ved denne proces i forhold til en almindelig produktion. Dermed er der 90% reduktion af spild på farve, spildevand og silkemateriale i forhold til en almindelig printproduktion. Silketørklæderne digitalprintes i et lille antal, så der er ingen overskuds- eller spildproduktion. Vi producerer kun Limited Edition; dvs. små eksklusive oplag af silketørklæderne, og har derfor kun lille lagerbinding.

Digitalprint
Vores produktion ligger hos The Silk Bureau i England, hvor tørklæderne bliver digitalprintet og hvor vi får syet de fine eksklusive rullede kanter, med håndsyet finish. Fordele ved digitalprint produktionen er, at det minimerer vand, farve og materialespild. Printfarverne er certificerede Azo Free.
The Silk Bureau bruger højkvalitetsfarver for at sikre en fejlfri produktion. Spildevandet fra produktionen er i kontrollerede lukkede kredsløb. De bruger højkvalitetsudstyr og medarbejderne er højt uddannede og der er både mænd og kvinder på arbejdspladsen. The Silk Bureau indkøber silkestof i Kina, hvor den fineste silke kommer fra. De kvalitetssikrer materialer og arbejdsforhold på væverierne ved jævnlige kontrolbesøg.

Emballage
De fine gaveæsker med silkepapir er FSC certificerede. Gaveæskerne er håndlavede i en lille produktion på Hans Knudsens Instituttet i København. De har i mere end 100 år arbejdet med mennesker, som har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, i beskyttet beskæftigelse.
Kartonen er FSC mærket, ligesom silkepapiret, det betyder, at det kommer fra skov der drives børedygtigt. Gavebåndet er fremstillet af genbrugsplast og hvis du genbruger gaveæsken og båndet, så er det rigtig godt for vores jord. Forsendelsesposerne er lavet af genbrugspapir og alt kan gå til genbrug igen.
FSC står for Forest Stewardship Council® og er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og også at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentlig løn og sikkerhedsudstyr.
Silkematerialet
Silke er et 100% rent naturprodukt og betegnes som "dronningen over alle tekstiler". Silke udvindes af tråde fra silkesommerfuglelarvens kokoner. Det er naturligt hvidt og behøver ikke blegning. Silketrådene fra kokonerne samles og spindes og væves til silkestof. Traditionelt har produktionen af silke et meget lavt vandforbrug, og udleder næsten intet affald. Silke er biologisk nedbrydeligt efter blot et par år i forhold til syntetiske materialer, der tager hundredevis af år for at nedbrydes. Silke udsender heller ikke toksiner under nedbrydningen, modsat syntetiske materialer.

Bombyx Mori - er navnet på silkesommerfuglen
Silkesommerfuglehunnen lægger op mod 500 æg, som efter 20 dage udklækkes med små laver, der kun lever af morbærblade. Efter knap 3 uger er silkeormene blevet 70 gange større og begynder nu at spinde den fine, hvide silketråd. Efter to døgn har silkeormen produceret en tråd på ca. 1500 meter. Og for lige at sætte det i perspektiv, skal der faktisk bruges mindst 100 kokoner til et silketørklæde.
Billederne her er fra min egen lille silkefarm i mit design-atelier.
Slow fashion
Al tekstil kræver enorme mængder energi at producere – bæredygtigt produceret eller ej. Det er en belastning for miljøet, når vi producerer nyt. Derfor skal du overveje dine køb og behov.

Du kan bruge de bæredygtige råd fra Susanne:
Investér i et godt og smukt silketørklæde, det kan du bruge rigtig mange gange. Det giver dig og dit klædeskab et nyt look
Hav lidt - men godt - tøj i din basisgarderobe.
Kombiner dit tørklæde med din basisgarderobe og bliv nemt velklædt.
Sæt dig ind i, hvordan dit tøj skal renses, vaskes og vedligeholdes.
Reparer syninger, huller og pletter, så tøjet holder længere.
Støt de bæredygtige virksomheder.
Bæredygtige hilsner fra Susanne Schjerning.





